Hvem bliver undersøgt?

Personer med fysiske lidelser, medfødte udviklingsforstyrrelser som f.eks. ADHD eller aktuel sindslidelse kan også profitere af denne type undersøgelse. Disse tilstande medfører således ofte forskellige tankemæssige vanskeligheder, f.eks. hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder.

Hvad er en neuropsykologisk undersøgelse?

En neuropsykologisk undersøgelse foregår hos en psykolog med specifik viden om, hvordan de forskellige områder hjernen kontrollerer tanker, følelser og handlinger.

Psykologen undersøger forskellige færdigheder såsom:

- Opfattelse af sanseindtryk
- Koncentration og udholdenhed
- Indlæringsevne og hukommelse
- Sproget
- Overblik, planlægning og problemløsning
- Følelser og personlighedstræk (fx angst, temperament, væremåde, depression)
- Evnen til at håndtere eventuelle følger efter hjerneskade, sygdom og anden modgang
- Personens muligheder for at udnytte de evner, som han eller hun nu har.

Opgaverne eller prøverne i en neuropsykologisk undersøgelse har en vis lighed med prøver for intelligens, men omfatter langt flere funktioner. Personens præstationer i prøverne sammenlignes med normalværdier for raske personer med samme alder og uddannelse. Ofte er nogle funktioner skadede, mens andre er intakte. Ud fra undersøgelsen kan man se, hvilke dele af hjernen som ikke fungerer normalt, hvilket kan have diagnostisk værdi.

Mange personer med hjerneskade har ikke selv mulighed for at erkende de vanskeligheder, som hjerneskaden medfører, og undersøgelsens resultater bruges derfor også tit til at rådgive personale og pårørende. Når psykologen rådgiver om planlægning af genoptræning, er det ud fra eksisterende viden om både skadede og intakte funktioner.

Hvad kan undersøgelsen bruges til?

Undersøgelsen kan være med til at sige nogen om, hvad der er galt, og hvilken sygdom det kan dreje sig om. Den kan afgøre graden af reduktion, og den kan bruges til at give en prognose for fremtiden.

Den kan desuden afklare behovet for behandling, genoptræning og sociale foranstaltninger, ligesom den kan fortælle noget om, hvilken uddannelse/hvilket job man vil kunne klare, eller om man er i stand til at køre bil.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen starter med en samtale om formålet med undersøgelsen, og hvem der har ønsket den. Der er brug for oplysninger om nuværende og tidligere sociale og helbredsmæssige forhold, fx uddannelse, erhverv, sygdomme, skader, medicin- og alkoholforbrug. Pårørende kan eventuelt deltage i den indledende samtale.

Dernæst gennemføres en række mundtlige og skriftlige prøver. De fleste opgaver er af kort varighed, men der er mange, og den enkelte undersøgelse kan derfor vare op til et par timer. Nogle gange fordeles undersøgelsen over flere konsultationer. Efter undersøgelsen er det normalt, at man føler sig træt og har brug for en pause eller et hvil derhjemme.